torsdag den 12. maj 2011

Hvor dufter verden...

fantastisk efter regn! Er i enige? (billedet ovenfor er et før-billede, bare hvis nogen skulle være i tvivl!:D)



I går mens regne smukt silede ned ude, gik jeg inde og fik lidt skik på mine sager. I lørdags var vi en tur forbi Ikea for bla. at hente nogle flere hylder til mine kreativesager, og i går kunne jeg så omorganisere og rydde op. Nåede dog ikke at blive helt færdig med oprydningsdelen, jeg faldt i scrapfælden! :D Satser på at blive færdig med oprydningen i dag - så i dag får I et "før" og et "under udvikling" billede - men ikke et "efter" :D (Ny hylde fyldt med sager - skønt!)

Måske jeg når til "efter" i dag?



(endnu en ny hylde - har virkelig manglet et sted til mine punches, og nu har jeg endelig fået det!)

også et enkelt LO....

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har haft det ualmindeligt dårligt med at fylde 30, derfor lod jeg mig inspirere af Kirstens abc LO som hun lavede for efterhånden nogen tid siden (kan ikke lige finde det på hendes blog - hvis en anden kan, må i meget gerne linke i kommentarerne). Jeg syntes det var en sjov ide og en god måde at gøre en slags uformel status...Håber at jeg i dag når på blogsurfing - men det afhænger vist af min effektivitet i udrydelsen af min laaaaange to do liste! :)


God torsdag til jer!

lørdag den 7. maj 2011

At gøre fine ting finere...

Jeg købte for nogen tid siden en sættekasse hos søstrene Grene, min ide var i første omgang bare at male den og sættepapir på den, hvad jeg ville bruge den til havde jeg ikke lige planlagt...




Nu er situationen så sådan, at jeg ikke rigtig bryder mig om ting der ikke har en funktion. Derfor ville jeg ikke gøre noget ved sættekassen før jeg vidste præcis hvad den skulle bruges til.



Jeg har set rigtig mange udgaver af sættekasser på div. blogs, allesammen suuuuper flotte og meget inspirerende, og mange af dem tiltænkt et børneværelse - nu er jeg jo ikke længere i den heldige situation at have et sådant i huset, så jeg måtte komme på en bedre ide.



Længe har mine smykker bare ligget i en kurv, helt rodet sammen og jeg brugt dem faktisk ikke. Ret ærgeligt! Derfor besluttede jeg at jeg ville lave sættekassen til en smykkeholder. En tur forbi tømmerhandlen efter kroge, (som viste sig at være øskner, dejligt med en mand der gider bøje dem alle ud, når man har smidt kvitteringen væk!) også ellers i gang med pensel, saks og lim. Har brugt en del papirrester og har også stemplet til et par "huller". Et hyggeligt lille projekt, der tog et par dage inkl. tørretid.

Nu hænger den i vores gang og pynter og gør mig glad. Syntes smykkerne gør min fine sættekasse finere :-)Desuden får jeg nu rent faktisk brugt mine smykker, nu de hænger der og frister :-)



Glædelig (inter)national scrapbookingday! Skal i scrappe?

tirsdag den 3. maj 2011

Hæklerier og havenyt...

(udsigten fra min yndlingsplads i stuen - smukt ik'?) Jeg tror jeg er blevet havemenneske...I hvert fald elsker jeg at bruge tid på alt det sjove, såsom at se på at manden planter de planter jeg har købt, at ligge i hængekøjen og nyde fuglefløjt og at tage masser af billeder! :D Ej, spøg til side. Har vist aldrig brugt så meget tid på at holde have! Jeg luger ukrudt - så godt jeg kan, og såer div forskellige frø, som forhåbentlig bliver til smukke blomster, både af den spiselige og ikke spiselige slags. På en eller anden måde er det blevet hyggeligt, hvordan det er sket ved jeg ikke, for jeg har aldrig interesseret mig for den slags før :)





Før påsken var jeg på barselsbesøg hos en gammel studiekammerat, hun havde fået sig en lækker lille dreng, og han skulle da have en gave. Da jeg ikke er så glad for at gå i børnetøjsbutikker, og jeg var lidt for sendt ude til at bestille via nettet, måtte jeg selv finde på noget. Det blev til en hottentot, lavet med udgangspunkt i et mønster fundet hos panduro, men med ret mange ændringer. Senere er hottentotten blevet døbt af det lille nye menneskebarns storesøster, og er nu af typen gulligulliraf. :)



Da jeg ikke er til buketter af friske blomster (længere forklaring) lavede jeg selv to papirsroser til at sætte på gaven, en til mor og en til bebs. Resten af dagen i dag står på gåtur med hunden, en enkelt tøjvask og scraphygge med en god veninde :-) Skønt!




God dag til alle jer!

søndag den 1. maj 2011

Svært når det er lettest!

I går havde vi besøg fra et par fra kaffeklubben under svært.dk. Vejret var skønt og vi kunne sidde på terrassen hele eftermiddagen. Vores venners søn Toke var blevet syg og kunne ikke holde til en hel dag til konfirmation, så han passede vores tv, sofa og hængekøje - yderst let barn at passe når han er syg! :)




Jeg har et enkelt LO at vise jeg i dag. Det har været virkelig svært at få lavet...Billedet er fra dengang jeg skulle lære at lægge nasalsonde på min 1 mdr. gamle søn. Det var SVÆRT! En kæmpe grænse at overskride, men da jeg først havde gjort det en gang, så var det faktisk let! - hvis ikke jeg lærte det, fik vi ham ikke med hjem fordi han aldrig kunne komme til at spise selv. Utroligt hvad man kan tage sig sammen til når man SKAL!


Det var virkelig at overskride en grænse i/af kærlighed! <3

Jeg har brugt papir fra restekassen, sassafras sweetly smitten og et baggrundspapir jeg fik af en scrapveninde, samt (selvfølgelig) masser af mist! :D



God smuk søndag til jer alle!

torsdag den 28. april 2011

Påskeferie....

I år har vi for første gang i 8 år holdt påskeferie! Manden har solgt sin butik, og er nu almindelig lønslave, det gav mulighed for en reel åpskeferie, uden en forstyrrende påskelørdag, hvor manden forhen altid skulle hjem til butikken.

Vi har STOR nydt at være på camping helt fra tirsdag til søndag! Jeg fyldte år om onsdagen, og kunne fejre dagen i strålende solskin! Vi grillede om aftenen og spiste ude - det er aldrig før sket på min fødselsdag! :-)





Selvom det krævede lidt overtalelse af manden inden han gik med på ideen, fik jeg "lov" til at tage scrapsager med :D Jeg var ret effektiv og fik lavet en hel del, så i får kun lidt at se i dag.Dette første LO er med billeder af Vitus og min scrapveninde Tanjas datter Søs. Jeg elsker de billeder, de er fra Vitus bedste tid og de får mig i godt humør. jeg har brugt en masse sassafrasrester, samt mange andre små stumper af alt muligt fra resterne, syntes selv resultatet meget godt afspejler den dag og de følelser minderne i dag vækker. Det er min veninde Ninas papdatter Dana som har broderet Vitus navn, og jeg syntes "lappen" passede perfekt ind her! Masser af mist og distressink igen igen! En kombination jeg virkelig er glad for. Har desuden hygget mig med at lave blomster af tape og div. papirrester. Bradsen er lavet på min itop :-) Super simpelt LO at lave, bare en masse møsterpapir og lidt pynt :-)

God torsdag til ALLE!

tirsdag den 19. april 2011

Vidunderlige forår!





Den anden dag gik jeg rundt i haven og tog billeder af alle de smukke ting, der lige om lidt folder sig ud. Jeg elsker den her tid på året hvor håbet er lysegrønt og solen skinner fra den smukke lyseblå himmel!



I år har jeg sået en del frø, både nogle som står til forspiring i min vindueskarm og Giant Russian solsikker i en potte på mit plantebord udenfor.




Solsikkerne er en del af "The big sunflower projekt" som er et projekt started under The information point for centrnuclear and myotubular myopathy (en slags amerikansk muskelsvindsfond - for de specifikke 2 sygdomme). Ideen er at få organisationens logo spredt for alle vinde om man så må sige. Logoet har i alle de 10 år foreningen har eksisteret været en solsikke. Jeg håber at jeg ved at blogge og linke, kan skabe større interesse for de to sygdomme, som er så små at der ikke er særlig mange penge til at forske i dem.






Nogle vil måske spørge hvorfor jeg ikke bruger min energi på at støtte muskelsvindsfonden? Det gør jeg på andre måder og lige præcis disse 2 sygdomme er der så utrolig få i Danmark som får, at det er nødvendigt at støtte initiativer i udlandet.




I øvrigt er myotubular myopathy den sygdom vi har mistet begge vores drenge til, og den sygdom jeg selv kæmper med.



Måske i har lyst til at plante solsikker og hjælpe os med at gøre opmærksom på 2 benhårde sygdomme? smut forbi fjæssiden, og læs lidt mere :-)




Rigtig god tirsdag til alle!

søndag den 17. april 2011

Mists, masks (eller miskmask som min mand kalder det!) og distressinks - me like!

for efterhånden lææææænge siden viste jeg jer dette lille "hjørne" af et LO jeg arbejdede på. Det er nu endelig færdigt! Jeg tror aldrig jeg har været så mange-farvet-beskidt før! :D Jeg havde mist og distressinks all over :D Som Anders sagde: "Det er da en værre gang miskmask det der! - bedøm selv! :D




Startede med en hel masse hvide ting, og ganske få farvede, stort set alt er miskmasket! :-)




Forrige lørdag til vores månedlige scrapklub, startede jeg på et minialbum. Jeg havde besluttet, at jeg kun ville bruge mine mønsterpapirsrester, ikke nogen med at klippe i nye papirer!

Derfor fik alle chipboardsiderne en omgang gesso, derefter gik jeg endnu engang distressink-amok! Jeg hev en af mine primamasks frem, den har et fint bladmønster, også ellers bare i gang med den guledistressink og en svamp - er vildt glad for resultatet, og nu har jeg lækre baggrunde at bygge videre på.


Da min mor fyldte 50 i februar, tog en af min mors veninder en masse billeder, bla. af min farmor og farfar. De er så imponerende på så mange måder! En af dem er, at de forstår at feste og more sig, jeg tror jeg vaklede i seng omkring kl. 03 om natten, og da var de to stadig med i festen!

Igen en af mine primamasks, distressink og chalkboard-glimmermist - skøn kombination, hvis jeg selv skal sige det! Blomsterne startede som hvideprimablomster, også de har fået en omgang af førnævnte kombi.

Jeg har i den seneste tid, været super inspireret af at følge med på Julie Fei-Fan Balzars og Nathalie Kalbachs blogge, har brugt mange ideer jeg har fået ved at kigge dem over skuldren. Håber jeg har fået gjort det på min egen måde?


Nu vil jeg tage mig god tid til at snuse rundt på i andres blogge! Har været så optaget af at gøre haven forårsklar, at jeg ikke har fået fulgt med. Glæder mig til at se hvad i andre har fordrevet tiden med! :-)


God søndag til jer alle sammen!