mandag den 29. september 2008

100% Alex...!

Fik lige bakset et LO sammen til en af udfordringerne på Scrappemania {scRapp #4}. Kunne godt lide "skitsen", så jeg lod mig udfordre...

Ved dog ikke helt hvad jeg syntes om resultatet, tror lige der mangler det sidste twist af et eller andet jeg endnu ikke ved hvad er...


Anyway...her er mit bidrag!

Tak fordi i kiggede med!

lørdag den 27. september 2008

Scrap-scrap-scrap!

Som lovet, en opdatering KUN med scrap!

Jeg har faktsisk fået scrappet en hel del de sidste par uger, både LO's og nogle kort - kortene kan jeg dog ikke vise her da de skal gi's væk.
Laver lige en samlet materialeliste (man er vel doven :-)): Cosmo Cricket, K&Company, AC, MM, Jenni Bowlin, DCWV, Bazzil, Heidi Swapp, Prima og sikkert en helt masse flere jeg har glemt :-)

For efterhånden en månedstid siden, var jeg så umådelig heldig at blive trukket ud som vinder på Making Memories Blog, de havde lavet en slags RAK som jeg deltog i. I sidste uge kom der så denne dejlige pakke ind af døren.
Nogle lækre ting fra deres nye paperieserie. Det er virkelig noget lækkert papir og dims jeg har fået og jeg har da også været i gang med at få det brugt :-)
Materialer: MM - Baggrundspapiret ellers har jeg brugt flg.: K&Company, SassafrassLass, AC, DCVW, broderigarn, DistressInk fra Tim Holtz samt min dymowriter...
Dette LO er desuden mit første bidrag til udfordringerne på scrapjacked....

Det var vist alt for denne gang. Tak fordi i kiggede med!

mandag den 22. september 2008

Min SEJE mand!


Løbetræner Jan Kim (kender ikke efternavn), min mand Anders og avisens mand Rasmus Viuff, efter at have løbet de første 300 meter :-)

Det her indlæg har intet med scrap at gøre!

Jeg ville bare lige hædre min totalt seje mand! I går i Skanderborg, løb han sit første halvmarathon! - Hvor sejt er det lige! På det sidste år har han desuden tabt sig 26 kg, jeg er så stolt af ham, det er SÅ godt gået!


Han har det sidste år deltaget i et projekt sat i gang af vores lokale avismand Rasmus Viuff. Det har givet ham alle det bedste muligheder for at gennemføre, og det gjorde han så. Igennem forløbet har han fået løbetøj/sko sponsoreret af den lokale sportigan-butik, haft både en diætist, en fysioterapeaut og en personlig løbetræner tilknyttet.



Så til alle jeg midtjyder -har i været irriteret over en mand, ved navn Anders, der optog god spalteplads i Midtjyllands Avis, ja så er det altså min mand...I løb...:-)
Anders på vej ind på opløbsstrækningen, godt træt :-) Men i god stil!

Min fætter Kåre havde lovet Anders, at han ville løbe det samme løb som ham, da Anders i sin tid startede på projektet. Så Kåre løb med i går. Anders og han havde aftalt, at de ikke ville følges, da Kåre er en lidt mere trænet løber, og han har da også løbet et halvmarathon før. Hyggeligt var det dog at han også var med!



Min fætter Kåre på opløbsstræningen...(Det skal her til retfærdighed nævnes, at han fik ordre på at løbe hen i mod mig en ekstra gang, da jeg ikke fik ham fanget "da det var rigtigt". Derfor det lidt anstrengte ansigstudtryk!)


Manden og fætteren, glade efter et veloverstået løb! Pokalen i Anders hånd fik han af mine søskende og min lillebrors kæreste i kombineret fødselsdags/"godt gået" gave!

Syntes lige i skulle indvies i en stor dag! Jeg lover at næste post bliver scrap-scrap-scrap!

onsdag den 17. september 2008

Hvor sker der bare meget...

...i mit liv i øjeblikket!

Altså ikke sådan til hverdag, for da går jeg jo "bare" hjemme (er faktisk ved at blive lidt "eneboer"skør af det!).
Siden sidste opdatering, har jeg været til Sensommercrop i Engesvang, fået "stemplet" muskelsvind, været til Husflidsmesse i Viborg og så har jeg været inde og få scannet bebsen, samt været til læge-graviditetstjek og for lige at runde det hele af, så har jeg vundet den fedeste præmie!
For at starte fra starten - TUSIND TAK for det fedeste crop jeg til dato har deltaget i! Ikke at de andre har været dårlige, der var bare en perfekt opdeling af shopping, kreativitet, kurser og masser af kreativ hygge! - og ikke at forglemme, LÆKKER mad! :-)
I tøser fra scrapsisters.dk havde virkelig fået skabt den perfekte blanding, glæder mig til næste år!
Jeg var også så heldig at vinde på min indgangsbillet, to hjertesquezze punches og rub-ons, hvilket er blevet brugt flittigt siden! Faktisk var der vist kun en tilbage fra vores bord som ikke vandt på indgangsbilleten! :-)
En af de ting jeg deltog i var roundrobin, for søren hvor var det skægt! Håber jeg får mulighed for det igen engang. Til alle jer som også deltog, tak for en god og skæg oplevelse!

I skal da lige se hvad jeg fik lavet i Engesvang. Mit bidrag til skitse konkurrencen.


Så til noget lidt mere alvorligt.

Jeg har muskelsvind...Det er altså stadig svært at forholde sig til! Har selvfølgelig også kun haft påklistret diagnosen i 2 uger nu, men det er svært at se sig selv som syg, når man nu føler sig rask!
Heldigvis har jeg god støtte i hele vores familie, og som Anders siger så er jeg jo ikke blevet mere skæv af den grund! :-)
Da lægerne ikke har kunnet finde den helt rette "kasse" til mig under paraplyen muskelsvind, venter der flere undersøgelser. Syntes ellers at jeg burde have været igennem dem alle efterhånden, men der er åbenbart flere...

Anders og jeg har dog bedt lægerne om at "lade os være i fred" indtil juni næste år. Vi trænger til at nyde min graviditet, og til at glæde os til at bette bebsen kommer ud til verden og skriger! (Det kan såmen også være svært nok at glæde sig, når nu Gustavs tid i verden blev så kort).
Lægen sagde så, at de ville arbejde videre med de prøver de allerede har, så vi kan holde lidt "fri".
Det sværeste at forholde sig til i det her, er at jeg altid har haft mindre muskler i især min venstre side, fx. er min venstre hånd betydeligt mindre end den højre. Men da det altid har været sådan, har jeg bare lært mig selv at kompensere og det eneste jeg stadig overhovedet ikke kan finde ud af er at gribe en bold.
I mine øjne har der heller ikke været en forværring, så det er lidt mystisk. Lægen kunne da heller ikke se nogen forværring har fundet sted, så det er jo positivt.

Nå det er vist nok om det i denne omgang :-) Men til advarsel, er det nok ikke det sidste i kommer til at høre om ;-)


Husflidsmessen i Viborg var som altid god inspiration. Jeg var afsted sammen med min moar ;-) og vi havde en hyggelig dag!
Jeg fik brugt de medbragte penge, og Scrapbook Fun havde nået at skaffe mine højt ønskede cosmo cricket ting hjem! Stor Jubel!
Jeg hilste på bl.a. Jane/Lullemor, Gitte/Gydda og Gitte/godtesen (er det ikke godt nok det du hedder?) Plus en hel masse andre! Det var virkelig hyggeligt at gå rundt og møde folk man ellers kun "kender" online.

Da jeg jo er lidt bundet til de bløde stole i øjeblikket, besluttede jeg mig for at købe et "nålefiltestartsæt" hos filtestedet.dk, det har jeg absolut ikke fortrudt!
Har hygget mig med at lave nisser, har dog ret store problemer med at få deres øjne til at se rare og ikke onde ud! (tips er velkomne!)


Bette bebsen, ser ud til at trives, med det lille men, at den ikke er helt så stor som den burde være. Så det vil der blive holdt lidt ekstra øje med.
Jeg tager det nu rimelig roligt, jeg kan mærke så meget liv at jeg simpelthen ikke tror på den mangler noget :-) Sikke en vidunderlig følelse det er at blive vækket om natten af et indvendigt spark i ribbenene! ;-D


Nu til den der FEDE præmie!
Jeg kan lige så godt indrømme det, jeg deltager i næsten alle det konkurrencer jeg kan opstøve...Især dem som de store scrapfirmaer har på deres blogs. Ofte skal man bare skrive en kommentar også er man med i lodtrækningen om nogle af deres produkter.
Da der som regel er MANGE deltagere i deres konkurrencer havde jeg egentlig ikke tænkt at jeg nogensinde ville vinde noget som helst....MEN...
Nu har jeg altså vundet på MMsblog, jeg har vundet "en blandet landhandel" af deres nye serie paperie, så jeg glæder mig til at se hvad der kommer ind af døren i næste uge!


Her til slut skal i da lige se hvad jeg laver når jeg ikke nålefilter eller scrapper :-)
Syntes det er SÅ hyggeligt at sidde og nusse med :-)

Håber i stadig er med! Hvis i er skal i have tak fordi i kiggede ind! :-)