torsdag den 31. marts 2011

kort nyt!

...syntes selv den oversktift er vældig kæk eftersom jeg i dag vil vise to kort frem. Jeg har kun lavet kort den sidste måneds tid, og det er nyt for mig ikke at tænke et billede ind i et design, så vær' søde ved mig ;)






I skal også lige se et lille hjørne af et af de Los jeg har lavet på det seneste, i får først det hele at se når jeg har fået mit kamera til at virke igen, for det er ikke tilfredsstillende at tage billederne med mobilen :-) (lidt hys skal man vel være :D)


God torsdag aften til jer!

tirsdag den 22. marts 2011

Åh forår! og scrappehusets cosmocricket udfordring!

Endelig kom det, foråret! Nyder solens stråler, fuglenes fløjten og de lidt lysere aftener! SKØNT!
Tror det er på tide at få vist jer nogle LOs som jeg har haft liggende et godt stykke tid efterhånden. Så dette bliver et langt indlæg - håber i klarer den!

Mit yngste lillebror Theis, som efterhånden er blvet en voksen ung mand. Han er 11 år yngre end jeg, og derfor havde jeg ikke overvejet at han kunne blive voksen! :) Men han er er jo faktisk gået hen og er blevet til det vi lærte ham at sige som noget af det første - en "lækkersteg!" :D

Min farfar som vi alle kender ham, i arbejdstøjet i gang med det hele livet har handlet om - arbejde! Her sorterer han de æg som min farmor og han sælger på deres gård. De er økologiske og hønsene lever som dronninger og prinsesser! :D
Loet er lavet til scrappehusets Cosmo cricket udfordring! Ikke så mange dikkedarer på det her LO. Bare to forskellige Cosmopapirer, et stykke kniplingebånd og noget groft "tråd" som minder mig om strikkerne om en halmballe. Overskriften er standset ud af det samme Cosmopapir som er lige under billedet, og det har fået en gang glossy accent for at stå lidt mere frem.

Det sidste LO i dag er med et billede af min mor og hendes 2 veninder Lise og Helle. Det er taget til min mors 50 års fødselsdag, og det udstråler humør og glæde. Min mor har været veninder med Lise siden gymnasietiden og med Helle siden 6. klasse - selvom det er sjældent de ses efterhånden, så passer de stadig perfekt sammen, og snakken går lige fra de ses til de tager afsked igen.
Jeg er ret vild med den sorte sløjfe derfor dette close up! :D
Tak fordi du læste og kiggede med helt til bunden af dette indlæg! Ha' en dejlig forårs tirsdag!

tirsdag den 15. marts 2011

Skønne sager!

Var hvad jeg havde med hjem fra convention!



Faktisk var de så skønne, at jeg tog dem i brug mens jeg var til convention. 2 LOs blev det til, hvilket jeg faktisk syntes er ret godt gået på sådan en dag - shopping og snakkeri taget i betragtning! :D

Det første er med billeder fra min mors 50 års fødselsdag som hun fejrede d. 4 feb i år. Os 4 søskende fremførte skuespillet "Hvad mor laver en helt normel hverdag", med stor succes (eller vi klarede den da uden at bryde fuldstændig sammen af grin! :D
Jeg har brugt en ny mask jeg har købt, den er fra Prima og super lækker! (kan ikke huske hvilken af butikkerne som førte den, hjælp mig endelig hvis i ved det)! Desuden en masse mist og stempler fra heroatrs, dem fører Pia fra Kreative fornemmelser.

Det næste LO, er farvemæssigt laaaaaaaangt fra det jeg plejer at lave - men fotoet af Anderses fine og velsmagende trefarvede is, skreg på de nuancer :-) Lilla og babylyserød.

Har her også mistet og sværtet, brugt en af de nye masks fra Prima også hvide primablomster der blev pyntet. Har forøvrigt selv beklædt den stofbradsne, med stof fra stof og stil, der kan man få lov til at købe helt ned til 25 cm af en rulle, hvilket er mere end rigeligt når man scrapper!
Fik også taget mine 2 nye Martha Stewart punches i brug - de er noget så lækre!
God tirsdag til alle! Tak fordi i tog jer tid til at kigge forbi!

søndag den 13. marts 2011

Dagen derpå...

...dagen efter forårets convention, er dagen hvor man kysser med sine nye stempler, aer sine nye punches og nyder synet af resten af de lækkerier man blev NØD til at bruge sine sparepenge på!
Jeg havde en fantastisk dag, sammen med 4 andre fra Kjellerup Scrapchicks og alle de mange andre der var valfartet til Middelfart.
I dag har jeg brugt nogle af mine nye fine sager til at lave mit kort nummer 3, til kortmesterskabet på Scrapsisters. Det får i dog først at se når alle opgaverne er færdige, så viser jeg dem alle, havde jeg tænkt :-)
Der var 2 udfordringer til LOs på convention, jeg havde lavet mine i forvejen, for jeg bruger alt for meget tid på at shoppe og snakke, til at være sikker på jeg kan nå at få dem færdige til tiden :D

Det første var til en skitseudfordring, skitsen sagde mig ikke det vilde, så jeg tolkede den meget frit.
Billedet er fra en sommerlejr min mor og hendes søster var på da de var ca 7 og 8 år. Jeg elsker at min morfar har strømper på i samdalerne, hans skønne anderumpehår, og sygt hvide skjorte! Min mormor ser så yndig og fin ud, og min mosters nederdel har min mormor strikket. Min mor ligner en spillopmager af karat, og de ser ud til at nyde solen.

Har prøvet at fange stemningen og stilen fra billedet og give det videre til LOet.
Den næste udfordring gik på at man skulle bruge gult, grønt og mindst 4 billeder. Jeg valgte 4 fotos af min oldermor til hendes 100 år fødselsdag i august sidste år. Jeg havde sådan lyst til at lave meget "dimension" på LOet og hæklede derfor den gule ramme.
Nu vil jeg nyde resten af søndagen, med lidt mere stempel-kysseri og en masse distress inks! :D

God søndag til ALLE - og tusind tak fordi du kiggede forbi!

torsdag den 10. marts 2011

Jeg har opdaget...

at det er en smule deprimerende ikke at være deprimeret!
I går var jeg til møde med jobcenter/kommune, fordi jeg gerne vil have prøvet min arbejdesevne. Jeg har muskelsvind, det har jeg vist noget tid, men da jeg startede i virksomhedspraktik i januar, kom det virkelig til udtryk. Jeg måtte opgive at fuldføre, og jeg var ret skræmt over hvor dårlig jeg er gået hen og blevet.

Til mødet i går fandt jeg ud af at det ikke er hensigtsmæssigt at være "frisk i hovedet" og klar til at tage fat! Jeg blev ganske enkelt affærdiget og sendt tilbage til a-kasse regi. Med besked om at jeg ikke var syg nok! jeg havde jo selv udtalt, at jeg ikke så mig selv som syg - men som handicappet, "og det hedder jo altså sygedagpenge", forklarede den ellers rare dame fra kommunen....

Hmmmmmmmm..............................................................................................................................

Hun har i midlertidig ret, jeg ser ikke mig selv som syg, jeg ser mig som hadicappet. Jeg kunne starte på job i morgen hvis vilkårene passede til mig og min situation. Men...jeg kender ikke mine begrænsninger, for de er ikke prøvet, og derfor er det umuligt for mig at sige hvilke vilkår der skal til for at finde den rette balance.
Jeg kan bare ud af denne oplevelse konkludere, at det ikke er hensigtsmæssigt ikke at have en depression i mit tilfælde...så måske jeg skal finde en måde at blive lidt deprimeret? så kan det være jeg kan blive udredt?
Mystisk verden!

Med den svada overstået får i lige et LO der handler om at dele, så alle føler sig velkomne, set og ønsket- uanset om de er deprimerede eller ej.... I dette tilfælde er det mine forældres hund Gaia og vores egen Malou, der på smukkeste solidaiske vis deles om Malous hundekurv. Gaia skulle ellers have ligget på gulvet, og det går jo ikke!

Jeg har udelukkende brugt ting fra min restepose, papir fra K&company,imagnisence,crate paper, AC også lidt forskelligt pynt. Den kære filthund er fra BG.

God (deprimerende - vejret er da til at blive deprimeret over...er det ikke?;-)) torsdag!

Håber vi ses til convention? Jeg kommer til at rende rundt med et meget pink forklæde, (min kære veninde Gitte har syet det til mig) så kom og hils på! :)

fredag den 4. marts 2011

Müsliboller og LOs...

Jeg har bagt 34 Müslinboller i dag efter denne opskrift, fundet hos Hanne K' . Jeg fandt hendes blog en eftermiddag, hvor jeg blev klar over at jeg skulle lave aftensmad - og googlede nem aftensmad. Jeg har lånt mange af hendes ultralækre opskrifter gennem de sidste 2 mdr. og må indrømme at jeg næsten syntes det er sjovt at lave mad! Hvem havde troet det ville ske? :D
For et par uger siden surfede jeg inspiration til scrapperiet. Jeg har en hel del foretrunke blogs jeg henter inspiration fra. Et eller andet sted (kan desværre ikke lige huske hvor), havde en lavet et LO ud fra en farvekombination hos colorcombosgalore. Jeg fik straks en ide, og havde tidligere været forbi Becky Flecks pagemaps side, og havde fundet en skitse det lige passede mig.

Det er yderst sjælden jeg så slavisk følger en skitse, men denne passede mig bare perfekt. Syntes dog selv at jeg har fået gjort siden personlig.


Næste side er af Vitus sammen med farmand. Det er længe siden jeg har scrappet noget med Vitus, men forleden kom behovet og jeg er ret vild med resultatet.
Det røde hjerte i en af blomsterne skriger lidt på fotoet, men er slet ikke så fremtrædende irl.
Har selv været i gang med at lave blomsterne, efter en tut som Marianne aka. TheScrapcat engang har lavet.

Nu er der vist kun tilbage at ønske god weekend! - og god tur til jer der skal til Ejsing!

tirsdag den 1. marts 2011

Jeg er forelsket!

...fuldstændig head over heels in love!

Min mand kom den anden dag hjem med en Macbook, som han havde fået besked på at lære at kende, så han kan vejlede sine kunder i brugen af en sådan (min mand er kæmpe nørd, men har altid sagt at han er vaccineret mod æbler...).
Jeg har i midlertidig aldrig fået den vaccine, så indtil videre er det mig som bruger maggie... - det kalder jeg hende. :D Skørt - jeg ved det, men hun er såå fiiiiiin!

Nu håber jeg at jeg kan få overbevist manden om at jeg da simpelthen er nød til at få min egen maggie, måske i fødselsdagsgave? Jeg skal vel have lidt som kompensation for at fylde gammel næste gang? ;D (Undskyld jer der er fyldt 30! Jeg er i panik over det tal!)

Nogen af jer der også er helt solgt til æbler?