Viser opslag med etiketten bling knapper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bling knapper. Vis alle opslag

torsdag den 10. marts 2011

Jeg har opdaget...

at det er en smule deprimerende ikke at være deprimeret!
I går var jeg til møde med jobcenter/kommune, fordi jeg gerne vil have prøvet min arbejdesevne. Jeg har muskelsvind, det har jeg vist noget tid, men da jeg startede i virksomhedspraktik i januar, kom det virkelig til udtryk. Jeg måtte opgive at fuldføre, og jeg var ret skræmt over hvor dårlig jeg er gået hen og blevet.

Til mødet i går fandt jeg ud af at det ikke er hensigtsmæssigt at være "frisk i hovedet" og klar til at tage fat! Jeg blev ganske enkelt affærdiget og sendt tilbage til a-kasse regi. Med besked om at jeg ikke var syg nok! jeg havde jo selv udtalt, at jeg ikke så mig selv som syg - men som handicappet, "og det hedder jo altså sygedagpenge", forklarede den ellers rare dame fra kommunen....

Hmmmmmmmm..............................................................................................................................

Hun har i midlertidig ret, jeg ser ikke mig selv som syg, jeg ser mig som hadicappet. Jeg kunne starte på job i morgen hvis vilkårene passede til mig og min situation. Men...jeg kender ikke mine begrænsninger, for de er ikke prøvet, og derfor er det umuligt for mig at sige hvilke vilkår der skal til for at finde den rette balance.
Jeg kan bare ud af denne oplevelse konkludere, at det ikke er hensigtsmæssigt ikke at have en depression i mit tilfælde...så måske jeg skal finde en måde at blive lidt deprimeret? så kan det være jeg kan blive udredt?
Mystisk verden!

Med den svada overstået får i lige et LO der handler om at dele, så alle føler sig velkomne, set og ønsket- uanset om de er deprimerede eller ej.... I dette tilfælde er det mine forældres hund Gaia og vores egen Malou, der på smukkeste solidaiske vis deles om Malous hundekurv. Gaia skulle ellers have ligget på gulvet, og det går jo ikke!

Jeg har udelukkende brugt ting fra min restepose, papir fra K&company,imagnisence,crate paper, AC også lidt forskelligt pynt. Den kære filthund er fra BG.

God (deprimerende - vejret er da til at blive deprimeret over...er det ikke?;-)) torsdag!

Håber vi ses til convention? Jeg kommer til at rende rundt med et meget pink forklæde, (min kære veninde Gitte har syet det til mig) så kom og hils på! :)