I går var jeg til møde med jobcenter/kommune, fordi jeg gerne vil have prøvet min arbejdesevne. Jeg har muskelsvind, det har jeg vist noget tid, men da jeg startede i virksomhedspraktik i januar, kom det virkelig til udtryk. Jeg måtte opgive at fuldføre, og jeg var ret skræmt over hvor dårlig jeg er gået hen og blevet.
Til mødet i går fandt jeg ud af at det ikke er hensigtsmæssigt at være "frisk i hovedet" og klar til at tage fat! Jeg blev ganske enkelt affærdiget og sendt tilbage til a-kasse regi. Med besked om at jeg ikke var syg nok! jeg havde jo selv udtalt, at jeg ikke så mig selv som syg - men som handicappet, "og det hedder jo altså sygedagpenge", forklarede den ellers rare dame fra kommunen....
Hmmmmmmmm..............................................................................................................................
Hun har i midlertidig ret, jeg ser ikke mig selv som syg, jeg ser mig som hadicappet. Jeg kunne starte på job i morgen hvis vilkårene passede til mig og min situation. Men...jeg kender ikke mine begrænsninger, for de er ikke prøvet, og derfor er det umuligt for mig at sige hvilke vilkår der skal til for at finde den rette balance.
Jeg kan bare ud af denne oplevelse konkludere, at det ikke er hensigtsmæssigt ikke at have en depression i mit tilfælde...så måske jeg skal finde en måde at blive lidt deprimeret? så kan det være jeg kan blive udredt?
Mystisk verden!
Med den svada overstået får i lige et LO der handler om at dele, så alle føler sig velkomne, set og ønsket- uanset om de er deprimerede eller ej.... I dette tilfælde er det mine forældres hund Gaia og vores egen Malou, der på smukkeste solidaiske vis deles om Malous hundekurv. Gaia skulle ellers have ligget på gulvet, og det går jo ikke!
Jeg har udelukkende brugt ting fra min restepose, papir fra K&company,imagnisence,crate paper, AC også lidt forskelligt pynt. Den kære filthund er fra BG.
God (deprimerende - vejret er da til at blive deprimeret over...er det ikke?;-)) torsdag!
Håber vi ses til convention? Jeg kommer til at rende rundt med et meget pink forklæde, (min kære veninde Gitte har syet det til mig) så kom og hils på! :)
7 kommentarer:
Kære søde Stine
Jeg kan godt forstå du er frustreret, men du må for alt i verden ikke ønske du havde en depression, for ikke engang når man har det skidt med det, ja det er en by i Rusland, folk tager afstand til en og ingen forstår, hvorfor man ikke bare tager sig sammen, men man kan bare ikke. Hver dag er en kamp, ville for alt i verden ikke engang ønske det for min værste fjende.
Krammer Mie
Årh hvor jeg kender det alt for godt, altså din situation med kommunen. Jeg har selv været udsat for at lægerne lavede fejl under en operation på mig. Men "desværre" er det ikke gået ud over mit hovede. Jeg er for "klog" til at de vil bøje sig og give mig en førtidspension, selv om resten af kroppen er ødelagt at smerter. Men som Frk. Toft siger vil jeg heller ikke for alt i verden ønske at du fik en depression.
Dit lo er rigtig sødt,hunde er gode til at dele når det gælder :o) det gør vores også. Og så fik du brugt en del af restekassen. Så kan det jo ikke blive meget bedre.
Lige en tanke.. hvis du er på fagforeningen og din læge vurdere at du er for syg til at kunne passe et 37 timers job, så må han jo sygemelde dig. Og så skal du på sygedagpenge. Og så er du lidt inde i systemet... hhmmm
Man bliver bare SÅ frustreret af at sidde i den situation du gør mhp. jobmuligheder og en kommune-dame der bare ikke forstår (eller rettere, nogle har bestemt et system, som bare ikke er lavet til at fungere for alm. mennesker).
Jeg håber for dig det flasker sig hen af vejen. Jeg har selv været lidt "inde i systemet" pga. en dårlig arm (arb.skade) - og pyha - det var bare ikke morsomt.
Et rigtigt sødt LO du har lavet. Fin brug af de mange rester og sikke et sødt billede. :0)
Det er et skønt layout. Flot sat op med firkanterne. Jeg har ikke forstand på hunde, men det er dejligt at se, at sådan en stor hund også vil dele.
Jeg håber for dig, at din jobsituation løser sig til noget, du også kan leve med.
Ps. "fliserne" er et stykke OA papir, jeg har skåret op ; )
Forstår så udemærket dine frustrationer over jobcenter mm. De fleste der sidder sådan nogen stedet burde slet ikke arbejde med mennesker!!! Jeg står selv i en træls situation hvor jeg snart mister min indtægt fordi reglerne omkring løntilskud er så urimelige :( Men fedt LO du har lavet. Er vild med opsætningen!
Ih altså!! Det der offentlige system er sgu ikke altid lige let at blive klog på. Håber på det bedste for dig/jer. Og tro mig, en depression vil du ikke have, selv om noget måske ville blive lettere. Mange knus herfra. Ps. SUPER lækkert LO, som du har fået kreeret :)
Nej, du skal bestemt ikke ønske dig at have depressioner. Det gør det overhovedet ikke lettere i det offentlige system, der heller ikke forstår at sætte sig ind i den situation.
Men, du har ret i, at man ikke skal være for kæk til møderne med dem. Man skal fortælle præcis, hvordan det forringer hverdagen og hvad man ikke er i stand til. Dertil har jeg min gemal med, fordi jeg selv har en tendens til at vise happy face og gøre min situation mindre slem, end den er.
Og jeg er nu endt der, hvor jeg ikke er berettiget til nogen form for støtte, da sygedagpengene er sluppet op og min mand tjener akkurat for meget til at jeg kan få kontanthjælp. Og det er ikke let lige pludselig at miste hele sin indtægt, hvor lille den end måtte være...
Jeg håber du med tiden bliver hørt og behandlet på den måde, du har behov for.
Klem fra
mette b
Send en kommentar