Viser opslag med etiketten convention. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten convention. Vis alle opslag

søndag den 13. marts 2011

Dagen derpå...

...dagen efter forårets convention, er dagen hvor man kysser med sine nye stempler, aer sine nye punches og nyder synet af resten af de lækkerier man blev NØD til at bruge sine sparepenge på!
Jeg havde en fantastisk dag, sammen med 4 andre fra Kjellerup Scrapchicks og alle de mange andre der var valfartet til Middelfart.
I dag har jeg brugt nogle af mine nye fine sager til at lave mit kort nummer 3, til kortmesterskabet på Scrapsisters. Det får i dog først at se når alle opgaverne er færdige, så viser jeg dem alle, havde jeg tænkt :-)
Der var 2 udfordringer til LOs på convention, jeg havde lavet mine i forvejen, for jeg bruger alt for meget tid på at shoppe og snakke, til at være sikker på jeg kan nå at få dem færdige til tiden :D

Det første var til en skitseudfordring, skitsen sagde mig ikke det vilde, så jeg tolkede den meget frit.
Billedet er fra en sommerlejr min mor og hendes søster var på da de var ca 7 og 8 år. Jeg elsker at min morfar har strømper på i samdalerne, hans skønne anderumpehår, og sygt hvide skjorte! Min mormor ser så yndig og fin ud, og min mosters nederdel har min mormor strikket. Min mor ligner en spillopmager af karat, og de ser ud til at nyde solen.

Har prøvet at fange stemningen og stilen fra billedet og give det videre til LOet.
Den næste udfordring gik på at man skulle bruge gult, grønt og mindst 4 billeder. Jeg valgte 4 fotos af min oldermor til hendes 100 år fødselsdag i august sidste år. Jeg havde sådan lyst til at lave meget "dimension" på LOet og hæklede derfor den gule ramme.
Nu vil jeg nyde resten af søndagen, med lidt mere stempel-kysseri og en masse distress inks! :D

God søndag til ALLE - og tusind tak fordi du kiggede forbi!