torsdag den 28. oktober 2010

Thankful Thursday, hæklerier og lopper ...



3. hurtige ting jeg er taknemmelig for denne torsdag:
1. At jeg i denne uge er kommet i gang med at arbejde igen! JUBIIIIIIII!!!!!!!!! Min gamle seminarieveninde Anne, skrev til mig sent søndag aften, og spurgte om jeg måske havde lyst til at være vikar på den skole hvor hun er ansat. Indtil videre er det kun ugen ud, men håber da på at der også bliver lidt i næste uge :-) Tusind TAK Anne fordi du tænkte på mig, og tror på at jeg er klar til at tage fat igen :-)
2. Vores fantastiske efterårscampingferie i forrige uge - en rigtig god gave til os selv, godt vi besluttede os for at tage afsted!!
3. YouTube! - ellers havde jeg aldrig lært at hækle! Fantastisk opfindelse! :-)

I efterårs ferien tog vi en tur på camping ved Randers. Vejret var meget svingende, men med den rette påklædning og gasovnen i gang i forteltet, kunne vi sagtens holde varmen. Vi nød at gå lange ture i skoven og sove længe! Anders fik næsten læst en hel bog, (hvilket ellers kun sker hvis handlingen foregår i andeby!) og jeg fik hæklet min første poncho! :-) Min mor hjalp mig i gang, også kørte det ellers bare derud af. Er rigtig glad for resultatet, selvom jeg stadig er lidt træt af, den i mine øjne, lidt for lyse lyserøde!


Da jeg var færdig med ponchoen hæklede jeg armbånd af forskellige garnrester. Min inspiration kommer herfra, men da jeg ikke havde samme type garn måtte jeg selv i gang med at finde på en brugbar opskrift. Syntes de er blevet helt fine!

Inden campingferien havde jeg gang i at hækle små hjerter, til ranker jeg kan have hængende i vinduerne til jul, måske lidt utraditionelt, har jeg valgt at hækle dem i hvide, men syntes de skulle være "lette" i utrykket.

En af dagene kørte vi ud til min Onkel Palle, som bor ved Randers fjord, han er professionel tingfinder, og han har virkelig fundet mange fiiiiine ting! Jeg fik lov at tage nogle ting med hjem, og jeg håber på at når de er gjort rene og er sat i stand, så kan de komme op at hænge i huset. 2 lamper og en opbevaringsdims fik jeg med hjem.




















God torsdag til jer derude!




















Tak fordi du kiggede forbi!

7 kommentarer:

Maria Krumbaek sagde ...

Fedt at du har fået lidt arbejde :) Det er bare svært at få bare det mindste!
Den er virkelig lækker den poncho :)

Annette / aka sagde ...

Dejligt for dig at komme lidt igang igen. Håber der bliver lidt fast til dig senere.
Flotte hæklede ting......og kan godt grine lidt. Sådan nogle ponchoer havde jeg sidst i 60'erne. I alle mulige farver. Og de lamper ...dem havde vi i vores første lejlighed i 1975 !!!!
Nu føler jeg mig virkelig gammel, altså. LOL.

Anne Bente sagde ...

åh.... så lækre ting du dog har hæklet

Marianne sagde ...

Hvor skønt at du er kommet i gang igen. Af og til skal man bare starte lige så stille - og så finder man ud af, at man faktisk godt kan :o) Super flot gået i hvert fald! Elsker simpelthen alle dine hæklede ting. Ville ønske, at jeg kunne hækle - men jeg kan knap nok finde ud af at holde ordentligt på hæklenålen, så..... Ja :o) Ponchoen er især vanvittig lækker!!

Anonym sagde ...

skønne ting du har lavet, og godt det går lidt fremad og du har fået lidt at lave :)

Norunn sagde ...

wow! som du har heklet! også så fine armbånd, hva slags garn har du brukt når du heklet dem?


Ønsker deg en riktig god helg!

Kreateten sagde ...

/Norun: jeg har brugt en masse garnrester, alle i uld. Har brugt fra hæklenår nr. 4,5 til 6.

kan stadig ikke finde ud af at læse en opskrift, så jeg kan ikke fortælle dig hvordan jeg har lavet dem...Måske jeg kunne få min mor til at hjælpe mig med at lave en beskrivelse...

Til alle i andre - tak for de rosende ord! og til aka - min mor sagde det samme! :D