fredag den 3. december 2010

Så indfandt julestemningen sig for alvor!


Først skal i se vores juledørkrans som i år ikke er af gran. Jeg var ved at lede efter noget bestemt bånd den anden dag, og kom til at lægge alt mit rødebånd i en bunke, da den væltede anden gang besluttede jeg at jeg nok ikke havde brug for så meget rødt bånd til scrapbooking. Derfor købte jeg mig en kedelig halmkrans, som jeg pyntede bl.a. med en del af det rødebånd. I skal da også lige se hvor meget sne vi har.

Det har jeg det faktisk også lidt mystisk med, altså at vi har så meget sne i december, det har vi ikke været vant til tidligere. Jeg kan huske mange juleaftener, som var meget grå og hvor regnen silede ned. Når det nu skal være, med al den sne må den godt bilve liggende lige til juleaften!


Jeg har i år besluttet at lave et "december daily" minialbum - det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har det meget ambivalent med julen i år, og derfor har jeg besluttet at gøre lidt ekstra ud af den - julen kommer jo uanset om man orker den eller ej! Tanken med mit minalbum er at holde fokus på de positive ting der sker i december, og mindes de gode ting fra sidste års jul. Håber det lykkes for mig at bevare julestemningen :-)
Nogen af jer der laver et "december daily" album? Så må i endelig linke til det - inspiration er jo altid dejligt!
Go' weekend til jer alle!

7 kommentarer:

Marianne sagde ...

Super flot - og meget speciel krans :) Jeg havde alle intentioner om at lave noget journaling hver dag i december - men det har jeg vist ikke sådan helt tid til alligevel :( Men pyt - det må blive næste år - eller i juleferien eller noget :) :)

Kirsten sagde ...

Hvor er din krans blevet fin, se - det var jo en ny idé :-D
Kan du ikke sende lidt af al den sne ned til os i Esbjerg, vi har ikke fået mere end et par cm;-D
Jeg har bestemt mig for at blogge bare lidt hver dag indtil Jul, men jeg ved ikke om jeg kan overholde det, det skal i hvert fald forsøges.

Annette / aka sagde ...

Flot dørkrans, så alt det sne du har drysset med. Se, det er da julestemning !
Her i Sønderjylland er der ikke ret meget sne, men vi har været på Sjælland idag.....så jeg har set, mærket og kørt i en masse idag Puha en drøj tur.

Flot hvis du kan lave en positiv jul vha sådan et album. Med focus på de gode minder.
Uanset hvad bliver det svært. Og det lyder som om du ved det.
Vores 1. juleaften, efter et dødfødt barn, bestod af rugbrød med leverpostej og deltagelse i familiejuletræ + gaver fra kl 19.30. Og udelukkende for de andres skyld ! Vi orkede ikke noget. Så det bliver en svær aften, men måske er du/ I bedre til at forberede jer på en svær aften, end vi var. Det kunne jeg ønske for jer.
Knus herfra.

Betina Olesen sagde ...

Sjov ide at få brugt alle sine bånd på den måde... hvem ved, måske kransen kan genbruges næste år...
Sne kan jeg også konkurrerer om, jeg har så meget at jeg kunne sælge af det...
Flot at du har taget en beslutning om at holde fokus på at i skal have en fantastisk jul... skøn ide med bogen...

Heidi sagde ...

Super flot krans - den pynter flot i alt det sne :)

Skøn bog du har lavet - en super god ide

Karina Beck sagde ...

Det er en flot bog. Og en sød krans.

Unknown sagde ...

Dejlige billeder, skøn krans og cool album.