onsdag den 2. februar 2011

lidt op og lidt ned...

I dag er sådan en dag jeg ikke helt ved hvad jeg skal tænke om.

Det er min mors fødselsdag, i år runder hun de 50 og hun holder stor fest på fredag. Jeg glæder mig til at fejre hende og feste sammen med familie og venner - noget vi er rigtig gode til i vores famile, hvis vi selv skal sige det! :D


Dagen i dag er også den dag hvor jeg for første gang blev mor. D. 2/2-2007 fødte jeg Gustav på Viborg sygehus, det var en ret dramatisk fødsel og det endte med at han blev rykket ud med en hård kop. Gustav døde 48 min senere, da lægerne forgæves havde forsøgt at holde liv i ham, og røgnten billederne af hans lunger kom tilbage og viste os at han aldrig havde foldet dem ud, og dermed kunne de ikke bruges. Vi bad dem stoppe alt og Gustav døde i sin fars arme.

Det er så vildt at tænke på at han i dag kunne have været fyldt 4 år! Når jeg kigger på mine veninders 4 årige (vi var tre som var gravide samtidig og som fødte inden for 3 mdr.) kan jeg slet ikke forholde mig til at vi kunne have haft så stor en purk i huset!

Når jeg tænker på den dag for 4 år siden, så mærker jeg stadig stor sorg, men jeg mangler ikke Gustav længere - jeg har endelig fået givet nok slip - det er en god fornemmelse!


Dette er egentlig slet ikke tænkt som et trist indlæg, mere som en slags tankestrøm. Derfor tænker jeg at nu trænger jeg til at vise jer et LO :D

Har nemlig lyst til varm kakao og skumfiduser i dag - også var det jeg tænkte at det kunne være i også havde det...og til inspiration dertil, får i her:
Billedet er endnu et taget hjemme hos min veninde Gitte i aftenlys - så bær over med kvaliteten :-)

God onsdag til jer alle!

7 kommentarer:

Vranda sagde ...

Tankestrøm... ja... men sigende. Livet er så dyrbart, man skal passe på det og huske at leve mens man har det. Ingen ved hvornår vores tid er forbi og det er måske godt. Men det er hårdt at miste en som er en så nær, selv om det var i så "kort" tid. For kort tid var det jo ikke, der var jo også tiden i mors hule. Mine tanker går til dig..

Betina Olesen sagde ...

Ja, ord har jeg mange af, men ingen der lige matcher din tankestrøm... Men trist eller tankestrøm, så er det bare ud med det, vi render ingen stedr...

Skønt LO, emnet er fedt, er vild med hverdags-ingenting vigtigt-jeg nyder bare dokumentations ting ;-)
LO'et er skønt, fede farver, skøn opstætning og detaljer... flere af dem...

Marianne sagde ...

Jeg kan godt forstå, at du ikke helt ved, hvad du skal mene om i dag... Både 2 fødselsdage - og en dødsdag.. Men jeg er så glad for, at du skriver, at du har fået givet slip - selv om jeg kan kunne forestille mig det.
Super smukt LO - og så håber jeg trods alt, at jeres fest bliver en dejlig en af slagsen..
Knus herfra :)

Maria Krumbæk sagde ...

Jeg synes bare du er sej at du er nået så langt :) Respekt!
Jeg håber også I får fejret din mor med manér ;)

lækkert lækkert LO, dejlige farver!

aka sagde ...

Tillykke med din mor. jeg håber I får en dejlig fest på fredag.
Og så er det så dejligt at høre hvor langt du er kommet med dit sorgarbejde.
Du vil jo nok erkende at du lærer at leve med sorgen efterhånden, men derfor kan den jo godt bryde ud i lys lue, netop på sådan nogle mærkedage.
Jeg kan mærke at jeg får rippet op i gamle sår, bare ved at læse om dine tanker. Men du beskriver det så fint.
Vi lærer at leve MED sorgen. Men besøg på kirkegården, eller samvær med dem der ventede sig samtidig som os - det er bare det værste.
Så er det lidt svært at kunne glæde sig på de andres vegne ! Så forstår man rigtig betydningen af ordet ambivalent.

Du lyder til at have en dejlig mand og familie, og det er en stor hjælp.
Håber I sammen kommer gennem dagen, og finder plads til minderne.
Knus fra
Annette

Bente Fagerberg sagde ...

Hej. Jeg beklager det som hendte deg for fire år siden, men er GLAD at du kunne legge det bak deg. Jeg har värt med om lignende men ikke samme.
Gratulere til å väre bland de ti favorittene ho Scrappehuset 4M.Har du sett det? Jeg var också med der.. Hi hi... Takk for blogg-visitt!

Heidi sagde ...

Sender mange kram og tanker til dig