fredag den 21. december 2007
Juleferien er startet!!!!!!! JUBIIIIIIII!!!!!!
Hold op hvor har jeg bare glædet mig helt vildt, til at få ferie i år...Dette efterår har været kanon hårdt at komme igennem, nyt job og uendelig mange undersøgelser på div. hospitaler, men nu er julen for døren og jeg har ferie - helt til d. 2. jan. Lækkert!
Syntes lige i skulle se dette LO, det er vel en mdr. siden jeg lavede det og jeg havde helt glemt det igen. I dag ville jeg så scrappe lidt, fandt mit album for at få lidt inspiration (man kan sagtens inspirere sig selv :-)) og genopdagede så dette LO. Er faktisk ret tilfreds med det. Til gengæld er jeg ikke tilfreds med billedet af det, men det bliver ikke bedre når man tager billeder om aftenen....
Håber julefreden også finder jer!
Tak fordi i kiggede med :-) !
lørdag den 8. december 2007
Tjek det her ud!
Det fedeste er at det er alle mulige private, som har deres egne "butikker" der...
Synes i skal tjekke den ud en dag i har rigtig god tid :-)
Men pas på...Det kan blive dyrt!
Tjek fx. det her link - er de ikke bare CUUUUTE! I lub them! http://www.etsy.com/shop.php?user_id=5247318
Go' fornøjelse! - Måske der skulle være nogle julegaver gemt derinde? :-)
De 2 layouts herunder er begge lavet dengang for laaaang tid siden på conventionen...Begge var med i konkurrencerne dernede, ingen af dem vandt - men pyt skidt, det var sjovt at være med!

Materialer brugt: papir fra lil' Davis, har fået det i en månedspakke fra Dreampapers, kan ikke huske hvem som har designet bogstaverne, men har fået dem i en månedspakke fra SIS tv.
Layoutet herover er som nævnt før også lavet til conventionen, det var med i stempelkonkurrencen. Jeg er selv helt vildt glad for det, kan godt lide alt det hvide - syntes det trækker fokus hen på billedet. Desuden syntes jeg billedet er blevet ret godt - det er i hvert fald mine yndlingsmotiver, min mand Anders, vores hund Malou - den røde af dem, og mine forældres, nu afdøde, hund Emma.
Materialer: WOOF stempel fra GQ - ELSKER det stempel!, gennemsigtigt blåt plastik ark - fra...?, Rub ons fra Basic grey og div. dims som jeg har fået gennem swaps.
Ellers står det noget sløjt til med kreativiteten her i det lille hjem, vi har vanvittig tralvt på arbejdet, og så har jeg haft mere end en omgang influenza. Tror ikke jeg behøver nogle vaccinationer de næste par år - har haft det HELE ;-). Måske når engang juleferien kommer, kan jeg få tid til at lade de kretive kræfter komme ud i det fri - har i hvert fald bestilt sommerhus langt væk fra alting, og har bestemt at tage ALLE mine scrapting med. :-)
Det var vist det hele for denne gang - TAK fordi du læste med!
onsdag den 24. oktober 2007
Jeg er blevet tagged!
En hyggelig og skæg lille ting :-)
Udfordringen lyder på at jeg skal fortælle 7 sandheder om mig selv...
Her kommer de:
1: Jeg er knaldhamrende mørkered! Jeg bryder mig ikke om at gå alene udenfor, når det er mørkt - det er bare for uhyggeligt!
2: Jeg går med en lille drøm i maven, om at kvitte jobbet som folkeskolelærer og blive selvstændig et eller andet. Jeg ved ikke helt hvad - men noget!
3: Jeg er i tvivl om hvem jeg skal stemme på til næste valg - hvilket ikke lyder som nogen stor sandhed, men det er det når en af ens største interesser er politik!
4: Jeg er computertosse, ogbruger gerne en weekend sammen med en flok forvoksede drenge (her i blandt min mand ;-) ) , på at spille computerspillet World of Warcraft.
5: Jeg påtager mig ofte flere opgaver end jeg kan overskue - det plejer at gå alt sammen, men jeg plejer også ofte at være meget stresset...
6: Jeg kan spise broccoli og cherrytomater som slik, jeg er simpelthen helt vild med de 2 slags grønsager!
7: Jeg er helt og aldeles afhængig af at scrappe - det er den ultimative af-/stressning/slapning og terapi!
Så er der kun tilbage at tagge nogle andre - men hvem?
Jeg vender lige tilbage med den - for alle de blogs jeg følger har allerede været tagged på denne måde...
tirsdag den 9. oktober 2007
Pyyhaaa!
Både på arbejde og herhjemme.
De forige 2 uger på arbejde, har været emneuger, det trækker tænder ud! (som vi siger på jysk!)
Derudover har vi haft nok at lave i weekenderne. Vi har fået malet vores udestue/garage færdigt "på ydersiderne" - der mangler kun lidt små klatter som vi tager i weekenden. Vi har fået renset bedet langs den nye terrasse og nåe ja, så var jeg jo til convention i Ryslinge i lørdags.
Det var virkelig hyggeligt! Jeg havde min veninde Maj-Britt med i bilen - har nemlig fået hende "omvendt" til at være en ægte scrapper! Vi snakkede hele vejen til Ryslinge og tilbage igen - dejligt med en tøsesnak uden drengene! ;-)
Vi fik brugt en forfærdelig masse penge dernede, heldigvis vandt vi også begge på indgangsnummeret, så der var også lidt ekstra godter!
Jeg nåede at få lavet 2 LO's til conventionen, men har ikke fået taget billede af dem endnu, så de må komme på senere.
Til dem der måtte læse dette - og som ikke var med til convention i lørdags kan jeg kun sige...I gik helt klart glip af noget! ;-) Det var hyggeligt og lærerigt!
torsdag den 13. september 2007
Projekt halvmaraton...
Lavede lige den her i dag.
Den er tænkt som en logbog for min mand. Han har nemlig fået den ide, at han om et år vil løde en halvmaraton.
Det skal i den forbindelse nævnes at han ikke har været motionsmæssig aktiv i ca. 7 år. Så det må siges at være en stor opgave!
Jeg har brugt papir og dims fra en mdr. pakke fra USA, har desværre ikke skrevet mærket ned. Desuden har jeg brugt lidt fra DCVW's rockstar collection. Bogstaverne er klistermærker fra DCVW, Scenic route også Thickers fra...øhhh...det kan jeg ikke lige komme i tanke om.
Selve logbogen er liftet fra Scrap in style tv...