Efter jeg er begyndt at art journale mere "systematiseret" - dvs. (stortset) hver dag, så har jeg fået øjnene op for begrebet eller rettere krussedulle-stilen "zentangles".
Ligesom så mange andre har jeg altid tegnet når jeg taler i tlf., sidder til møde eller bare når jeg trænger til at få styr på tanker - eller helt at tømme hjernen for tanker.

Ikke at jeg er nogen ørn til at tegne - slet ikke! men jeg har i mange år haft en god "stak" forskellige krussedulle-typer som jeg, til glæde for mig selv, har overtegnet alt fra kalendre til dagsordner med...


En dag da jeg sad og blogsurfede, faldt jeg over en blog som jeg desværre ikke gemte under mine favoritter, og derfor ikke kan linke til (øv!), og jeg tabte simpelthen kæben og var helt solgt. Hende som havde bloggen lavede sine egne mandalas også zentanglede hun. Det var en helt ny verden for mig, at krusseduller sat i skema er en "kunstretning", og jeg gik straks i gang med at forsøge mig. Mine zentangles er slet slet ikke så avancerede som hendes var, eller som mange man kan finde ved at søge på google er, men jeg finder det utoligt beroligende at sidde og tegne og farve mine egne tankestreger.


I får lige et par links jeg er ret glad for her:
zentangle.blogspot.com
Går I på google og søger på zentangles kommer der helt vanvittigt mange links frem...så der er masser af inspiration!
God tirsdag aften allesammen! (og TAK til I 22 skønne mennesker som er så søde at være faste læsere og til alle jer der tager jer tid til at skrive en kommentar!)