Jeg er syg og jeg tror der er gået en rigtig mand tabt i mig!
Må indrømme at jeg er voldsomt ynkelig! Har nu i knap 14 dage haft ondt i halsen og været snottet, tænkte derfor at jeg hellere måtte tage til læge for at få tjekket om det skulle have sat sig til noget....
Lægen lyttede på mine lunger- fint, så skulle han kigge i halsen - her kunne han konstatere at jeg ikke var specielt rød, da han så ville mærke min mandler kunne han ikke finde dem! Derfor spurgte han selvfølgelig om jeg havde fået dem fjernet - "Nej" sagde jeg, og var helt sikker i min sag. Lægen syntes så det var lidt mærkeligt at han ikke kunne mærke dem - det kunne jeg jo kun give ham ret i! Han tjekkede min journal, og der står ikke noget om at jeg havde fået fjernet mandler.
Konsultationen endte med at han sendte mig hjem, med besked på at tiden ville gøre mig rask. Når jeg ikke var rød i halsen, og han ikke kunne mærke mine mandler - var det nok ikke noget. "ØV" tænkte jeg - havde håbet på mirakel medicin!
Nu har jeg så tjekket min mors noter i min gamle barnets bog- som sundhedsplejsken udleverede til mine forældre da jeg var spæd. I følge den har jeg fået fjernt prolypper (staves det sådan?) men ikke mandler....
Nu er det så jeg spørger...Hvor er mine mandler? Kan sådan nogen forsvinde? Eller kan man være født uden? Det er et stort mysterium.......
Jeg har ikke scrappet på det seneste, men har lavet en masse fine embellies - som jeg ikke har fået taget billeder af. Skal nok ligge billeder så snart jeg har fået taget mig sammen til at fotografere dem...Men i må jo regne med at jeg er en meget forkølet person, med forsvundne mandler, så det kan godt være det tager et par dage!
Go´torsdag til jer alle! (og hvis i kender noget til forsvundne mandler - så læg endelig en kommentar!:D)