
Mere om det senere i indlæget. Først vil jeg gerne lige takke dem som var så søde at sende mig kalenderpakker i december mdr.! Det kan ikke beskrives hvor meget jeg nød at pakke gaverne op, de var et fantastisk afbræk i en meget kaotisk periode! Desværre har jeg ikke fået sendt noget tilbage til jer...UNDSKYLD!...I skal bare vide at alle gaverne faldt i rigtig god jord! :-)
Faktisk har jeg scrappet en del siden vi fik Vitus - tror det sætter tingene lidt i perspektiv for mig - når det har set allermest sort ud har det hjulpet til at se det positive i tingene. Utroligt hvad scrapbooking kan være godt for!
Tilbage til min seje søn!
Vitus har muskelsvind, en sjælden slags - x-bunden myotubulær myopati (samme slags som storebror døde af), så vidt vi ved er han den eneste levende i DK med den diagnose.
Heldigvis er Vitus en ægte fighter, og han har allerede overlevet lægernes domme mange gange.
Vi har været indlagt i Vitus 5 første levemåneder, først i Skejby og senere i Viborg. Nu er vi midlertidig genhuset, i et fint nybygget hus, indtil vi får en afklaring på om kommunen vil hjælpe os med, at bygge vores eget hus om ,så Vitus kan være der med sine hjælpere (han har hjælp 24 timer i døgnet).
Selvfølgelig skal jeg blære mig lidt mere med min lille superhelt, og det gøres jo bedst ved at vise nogle billeder, som tilfældigvis sidder på nogle af de LO's jeg har fået lavet gennem det sidste halve års tid (i slipper for at få dem alle på en gang, har valgt lidt ud :-))
Her sidder jeg med Vitus for første gang, totalt smadret og ret overvældet!

og en "close up" af den ene del af dobbelt LO'et.


Dette Lo er desuden mit bidrag til http://alittlebirdiechallenge.blogspot.com/ 's første udfordring, hvor man skulle gå farve amok :-) lige noget for moi!
Elsker det her LO - farverigt uden at være overdrevet også er jeg vild med billederne, som Anders har taget af os, de er skønne og meget sigende for vores tid på Neonatal afdelingen på Viborg sygehus.
Syntes lige i skulle se hvordan vi kom "hjem" (vi bor her jo kun midlertidigt, forhåbentlig!)


Da Vitus ikke kan holde til at sidde i en autostol bliver vi transporteret af falck i ambulance, I kan tro det får sladdertanterne på villavejen til pludselig at skulle ordne have,hænge vasketøj op osv.!


For lige at runde af - måtte bare vise jer de her billeder! Tog dem i eftermiddags, da Vitus fik lov at få lidt brombærsyltetøj på sin sut. Han kan ikke synke og har derfor lige fået lagt en sonde ind i maven. Derfor er det MEGET stort og vildt for ham at få lov at få noget på sutten, så han kan smage lidt af verden...Han var helt solgt! Det var så skægt at se :-)


For at være med skal du spræde budskabet om at jeg er tilbage, ved at linke til mig fra din egen blog :-) Det er da nemt ik'!?
Trækker lod tirsdag efter pinse....GoodLuck! :-)
Tak fordi du læste med!